The Labour Appeal Court (LAC) i Sydafrika citerede for nylig Lewis Carroll i forbindelse med en tvist, der drejede sig om betydningen af udtrykket “fratrædelsesgodtgørelse” i en ansættelseskontrakt for en ledende medarbejder. Den afsagte dom er ikke blot en dejlig godnatlæsning, men tjener også som en rettidig advarsel til forfattere af ansættelseskontrakter. Personaleansvarlige, interne og eksterne arbejdsretlige rådgivere kan drage fordel af rettens vejledning.
Det drejede sig om, hvorvidt en klausul, der giver en ledende medarbejder ret til fratrædelsesgodtgørelse, skal fortolkes således, at en sådan betaling kan finde sted, når ansættelsesforholdet ophører, eller kun under omstændigheder, hvor der (i henhold til loven) typisk ville skulle betales fratrædelsesgodtgørelse. Ansættelsesaftalen skabte en kontraktlig ret til fratrædelsesgodtgørelse under visse omstændigheder. Medarbejderen ville være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse – beregnet efter en aftalt formel – i følgende tilfælde:
- hendes ansættelse ophører af andre grunde end uærlighed
- Enheden sælges til en anden part (bortset fra medarbejderen)
- Hendes ansættelse ophører (på anden måde)
Medarbejderen sagde op og sagsøgte derefter arbejdsgiveren for at få betaling af ikke-afholdt årlig ferie og den fratrædelsesgodtgørelse, der var fastsat i ansættelseskontrakten. Arbejdsgiverens appel vedrørende spørgsmålet om ferie fik medhold, idet LAC pålagde, at dette spørgsmål skulle afgøres på ny i en ny retssag. Med hensyn til spørgsmålet om fratrædelsesgodtgørelse hørte LAC argumentet om, at sætningen på den ene side skulle have sin almindelige arbejdsretlige betydning, eller på den anden side skulle læses i sammenhæng med aftalen og have en specifik betydning. Retten foretrak sidstnævnte fremgangsmåde og udtalte, at “en analyse, der begynder med at lede i dybden af den traditionelle brug af udtrykket “fratrædelsesgodtgørelse” i stedet for at begynde med hele teksten, i kontekst, for at gætte, hvilket arbejde udtrykket skal udføre, er en fremgangsmåde fra den forkerte side.”
Fratrædelsesgodtgørelse er en lovbestemt rettighed, der opstår, når en arbejdsgiver opsiger en arbejdstagers tjenester på grund af arbejdsgiverens driftsmæssige behov. Sådanne krav omfatter afskedigelse, reduktion af arbejdsstyrken og i daglig tale retrenchment. I World Luxury Hotel Awards og De Wet (CA17/2016, 15. december 2017) gjorde arbejdsgiveren gældende, at den aftalemæssige ret til fratrædelsesgodtgørelse forfalder, når sætningen traditionelt ville være gældende: når arbejdsgiveren opsiger den ansattes ansættelse (på grund af sine driftsmæssige behov). I betragtning af konteksten i den skræddersyede aftale konkluderede retten, at den anvendte ordlyd giver mulighed for et krav på fratrædelsesgodtgørelse, selv når den ansatte har sagt op. Klausulen, korrekt fortolket, skabte en ret til en sådan betaling, selv når arbejdsgiveren ikke opsagde aftalen. Retten fastslog (korrekt), at klausulen “når medarbejderens (sic) ansættelse i virksomheden ophører, har medarbejderen ret til betaling af et engangsbeløb …” ikke betyder, at betalingen kun skal ske, hvis arbejdsgiveren tager initiativ til opsigelsen. Ansættelsesforholdet kan, hvis man bruger klausulens ordlyd, bringes til ophør, selv når dette sker på medarbejderens foranledning.
Når vi har afsluttet vores sædvanlige navlepilleri ved årets udgang og nu vender tilbage til kontoret, fyldt med beslutninger for det nye år, bør en sådan foranstaltning måske være at være mere omhyggelig med, hvordan vi fanger arbejdsgivernes og arbejdstagernes intentioner i ansættelseskontrakter. Standardklausuler og skabelonaftaler spiller en værdifuld rolle i forbindelse med strømlining af de globale HR-aktiviteter, men bør anvendes med forsigtighed.
Forfattere bør glæde sig over at bruge almindeligt engelsk, fastholde konsensus på en klar måde i aktiv frem for passiv stemme og undgå juridisk sprogbrug, hvor det er muligt. At tænke over den tilsigtede betydning af en klausul kan resultere i tredive minutters ekstra arbejde, men kan forhindre dyre retssager og skade på omdømme. Forstå præcis, hvad parterne ønsker at indskrive i aftalen, hvorfor de ønsker at gøre det, og sørg derefter for, at en tredjepart kan få den samme hensigt ved at læse den endelige aftale. Undgå at tilpasse gamle skabeloner til et nyt formål – indfang essensen i et tomt dokument og overvej derefter, om du kan omformulere ved hjælp af en eksisterende aftale, eller om du har brug for et nyt, skræddersyet dokument. Overvej kritisk formålet med aftalen eller klausulen.
Som Carroll skrev: “Hvis du ikke ved, hvor du er på vej hen, kan enhver vej føre dig dertil”.