Neuropatiske smerter er smerter, der kommer fra beskadigede nerver. Det er forskelligt fra smertebudskaber, der transporteres langs sunde nerver fra beskadiget væv (f.eks. et fald, et snit eller et gigtknæ). Neuropatiske smerter behandles med andre lægemidler end smerter fra beskadiget væv. Medicin som paracetamol eller ibuprofen er sandsynligvis ikke effektiv ved neuropatiske smerter, mens medicin, som nogle gange bruges til behandling af depression eller epilepsi, kan være meget effektiv hos nogle personer med neuropatiske smerter. Vores forståelse af fibromyalgi (en tilstand med vedvarende, udbredte smerter og ømhed, søvnproblemer og træthed) er mangelfuld, men fibromyalgi kan reagere på de samme lægemidler som neuropatiske smerter.
Antiepileptika (tidligere kaldet antikonvulsiva) bruges til behandling af epilepsi, men er også blevet brugt til behandling af neuropatiske smerter og fibromyalgi. Mange af lægemidlerne har været genstand for individuelle Cochrane-reviews. I august 2013 samlede vi alle disse Cochrane-reviews om antiepileptika sammen for at give et overblik. De enkelte antiepileptika virker på forskellige måder, og der er ingen forventning om, at de er lige effektive.
Vi fandt, at kun for gabapentin og pregabalin var der nogen dokumentation for, at de virkede ved langvarige nervesmerter med diabetes (smertefuld diabetisk neuropati) og smerter efter helvedesild (postherpetisk neuralgi). Pregabalin havde også dokumentation for effekt ved centrale neuropatiske smerter (typisk smerter efter slagtilfælde) og ved fibromyalgi. Lægemidlerne virker meget godt hos nogle personer med disse smertetilstande, hvor smerterne er halveret. Det er dog kun mellem 1 ud af 10 og 1 ud af 4 personer, der vil få dette niveau af gavn, afhængigt af smertetilstanden og lægemidlet. De fleste mennesker vil ikke få nogen smertelindring.
De antiepileptiske lægemidler gav bivirkninger hos de fleste mennesker, der tog dem, og for ca. 1 ud af 4 kunne disse ikke tolereres, så de stoppede med at tage lægemidlet. Alvorlige bivirkninger var ikke mere almindelige med antiepileptika end med en harmløs placebo.
Den evidens, vi fandt, opfyldte ikke de nuværende bedste standarder, og som følge heraf kan den overvurdere fordelene. Den største bekymring er en mangel på evidens for de fleste lægemidler i de fleste typer neuropatiske smerter og fibromyalgi. For lacosamid og lamotrigin er der evidens for manglende effekt; for andre antiepileptika (herunder carbamazepin, clonazepam, phenytoin, valproat) er der ingen evidens for effekt eller utilstrækkelig evidens for effekt.