DEAR ABBY: Dette brev er til kvinder, der har stedbørn eller overvejer at gifte sig med en mand med børn. Mit andet ægteskab på 20 år er i limbo uden afslutning. Mine tre voksne stedbørn tog min mand væk fra vores hjem for to år siden. Han havde en vis kognitiv demens, men vi klarede os godt i vores hjem. Efter et fald gik alting i stykker. For at gøre en lang historie kort, var jeg naiv med hensyn til juridiske spørgsmål og opdagede, at han havde udnævnt sine børn som fuldmægtige uden planer for mig.
Jeg har ikke haft et besøg eller telefonopkald i måneder, fordi hans børn ikke vil tillade det, medmindre de er til stede. Vores hjem blev delt i fællesskab, og retten har beordret mig til at vedligeholde det uden økonomisk hjælp fra min mand, da jeg bor her. Han har pendlet frem og tilbage mellem sin søn og datter og bor i øjeblikket i en anden stat.
Abby, jeg opfordrer enhver kvinde, der overvejer at gifte sig igen, til at tage sig meget af vigtige juridiske spørgsmål for deres velbefindende i tilfælde af, at stedbørn forsøger at “dræbe” ægteskabet og tage over. Jeg har oplevet de op- og nedture, der følger med forladelse, depression og manglende afslutning. Jeg er taknemmelig for min familie og mine venner for deres kærlighed og støtte. Med Guds hjælp og bønner holder jeg stadig ud. Mine damer, pas på! – OVERLEVE ALENE
DEAR OVERLEVE: Jeg vil gerne udtrykke min medfølelse med tabet af din mand. Det er tragisk. Desværre er du ikke den eneste kvinde, som jeg har hørt om, at dette er sket for; jeg kender en personligt. Derfor opfordrer jeg også indtrængende enhver, kvinde eller mand, der indgår et andet ægteskab, til at være bevidst om de juridiske konsekvenser og planlægning af livets afslutning og til at gøre det med hjælp fra en advokat.
—-
DEAR ABBY: Min akupunktør og mit personale er alle tosprogede og taler både engelsk og spansk. Næsten altid, mens jeg sidder i venteværelset, taler personalet med hinanden på spansk, som om de er de eneste i rummet.
Engang kom der en patient ind, og receptionisten kunne ikke genkende personen. Hun spurgte patienten om hendes navn på engelsk. Da det gik op for receptionisten, at hun kendte patienten, og at patienten talte spansk, foregik resten af samtalen på spansk på trods af, at kvinden talte tydeligt engelsk.
En anden gang pegede en af medarbejderne på noget på receptionistens computerskærm og talte på spansk til receptionisten, og jeg kunne se, at hun viste receptionisten, hvordan hun skulle gøre noget på computeren. Hvis nogen af personalet har brug for at tale med lægen under min behandling, bliver der desuden talt spansk.
Jeg mener, at det eneste tidspunkt, hvor personalet bør tale spansk, er, når en patient ikke taler eller forstår engelsk. Hvad mener du om dette? – FORSTÅR IKKE I FLORIDA
DEAR DON’T: Det, jeg mener, er, at du bør rette dine bekymringer til den person, hvis akupunkturpraksis det er. Forklar, at det får dig til at føle dig utilpas og isoleret, når hans eller hendes ansatte gør dette foran dig. Og hvis du ikke er tilfreds med det svar, du får, skal du skifte akupunktør.
—-
En venlig påmindelse til forældre til unge børn: I aften vil små hekse og trolde være ude på trick-or-treating. Vær venlig at holde nøje opsyn med dem, så de er i sikkerhed. Glædelig Halloween, alle sammen! – Kærlig hilsen, ABBY