Tidlige år (1988-1993)Edit
Da Stephen Carpenter var 15 år gammel, blev han ramt af en bil under en tur på skateboard. Han var bundet til en kørestol i flere måneder og begyndte at lære sig selv at spille guitar ved at spille med på sange af thrash metal-bands som Anthrax, Stormtroopers of Death og Metallica. En længe cirkuleret myte påstod, at chaufføren betalte Carpenter et kontant forlig, der gjorde det muligt for bandet at købe udstyr, men Abe Cunningham kommenterede i et interview i 2007, at historien om forliget var falsk.
Carpenter, Cunningham og Chino Moreno var barndomsvenner. De gik alle tre på C. K. McClatchy High School i Sacramento og forblev venner gennem byens skateboarding-scene. Carpenter var fan af heavy metal, og Moreno var interesseret i hardcore punkbands som Bad Brains og post-punk- og new wave-bands som Depeche Mode og The Cure. Da Moreno fandt ud af, at Carpenter spillede guitar, arrangerede han en jam-session med Cunningham, der spillede trommer, og de tre begyndte at spille regelmæssigt i Carpenters garage omkring 1988. De rekrutterede bassisten Dominic Garcia noget tid efter, og bandet blev en firemandsgruppe. Da Cunningham forlod Deftones for at gå med i Phallucy, et andet band fra Sacramento, skiftede Garcia til trommer. Chi Cheng sluttede sig til som bassist, og bandet indspillede kort efter en firesporet demo. John Taylor erstattede Garcia på trommer i 1991, indtil Cunningham vendte tilbage i 1993. I løbet af to år begyndte bandet at spille klubkoncerter og udvidede senere deres koncertterritorium til San Francisco og Los Angeles, hvor de spillede koncerter sammen med bands som Korn. Under afslutningen for et andet band i L.A., efter at størstedelen af publikum havde forladt salen, gjorde bandet indtryk på en repræsentant for Maverick Records. De blev signet af pladeselskabet efter at have spillet tre af deres sange for Freddy DeMann og Guy Oseary.
Carpenter skabte bandets navn ved at kombinere hiphop-slangudtrykket “def” (som blev brugt af kunstnere som LL Cool J og Public Enemy) med endelsen “-tones,” (som var populært blandt 1950’ernes bands som Dick Dale and the Del-Tones, The Quin-Tones, The Delltones, The Monotones, The Cleftones og The Harptones). Navnet er også et ordspil på udtrykket “tone deaf”.”
Adrenaline (1994-1996)Edit
Problemer med at afspille denne fil? Se mediehjælp.
Bandets debutalbum, Adrenaline, blev indspillet i Bad Animals Studio i Seattle, Washington og udgivet den 3. oktober 1995. Det blev produceret af Deftones og Terry Date, som kom til at producere bandets næste tre albums. Selv om de i begyndelsen ikke havde kommerciel succes, opbyggede bandet en dedikeret fanskare gennem omfattende turnéer, mund-til-mund-på-mund- og internetpromotion. Gennem deres indsats solgte Adrenaline over 220.000 eksemplarer. Det betragtes som en vigtig del af 1990’ernes nu metal-bevægelse. Et tidligt nummer, som gik forud for Adrenaline, men som ikke kom med i den endelige udgave af albummet, var “Teething”; bandet bidrog med sangen til soundtracket til filmen The Crow fra 1996: City of Angels. Man kan også se bandet spille sangen live under en af filmens scener.
Albummet lå 21 uger på Billboard Heatseekers-listen og nåede en topplacering på 23. Da han blev spurgt, hvad han tilskrev albummets succes til, svarede Cheng: “Ét ord: udholdenhed. Vi har været sammen i næsten otte år, på landevejen i to år, og vi gør det med ærlighed og integritet – og det kan børnene se”. Albummet blev certificeret guld af RIAA den 7. juli 1999 og blev certificeret platin den 23. september 2008.
Med hensyn til indspilningen af albummet sagde Cunningham: “På det tidspunkt, hvor vi lavede den første plade – som jeg virkelig kan lide og synes er god – kunne man se, at bandet var virkelig ungt. Vi havde spillet de fleste af de sange i et stykke tid, og vi var bare så glade for at lave en plade, at vi ikke rigtig tænkte så meget over at gøre sangene bedre”. Moreno mente, at Adrenaline blev indspillet “virkelig hurtigt”, og han fremførte al sin vokal live med bandet i rummet ved hjælp af en håndholdt Shure SM58-mikrofon. AllMusic’s anmeldelse af Adrenaline roste albummets musikalske kontrol, præcision, overordnede groove og Cunninghams “overraskende sofistikerede trommespil”. Det blev også bemærket, at “der er en smule ensformighed i Chino Morenos hviskede vokalmelodier, hvilket trækker pladen lidt ned”.
Around the Fur (1997-1999)Edit
Deftones’ andet album, Around the Fur, blev indspillet i Studio Litho i Seattle, Washington og produceret af Date. Albummet blev udgivet den 28. oktober 1997 og var dedikeret til Dana Wells, den afdøde stedsøn til sanger Max Cavalera fra Sepultura, Soulfly og Cavalera Conspiracy. Cavalera samarbejdede også på “Headup”, som er en hyldest til Wells. Selv om Delgado endnu ikke var medlem af bandet, blev han krediteret som “audio” på fem af albummets numre. Cunninghams kone, Annalynn, leverede gæstevokal på “MX”.
“Da vi gik ind for at lave denne plade, havde vi ikke rigtig nogen fast idé om, hvad vi ville komme ud med”, sagde Moreno i et interview med Chart Magazine i 1998. Han følte dog, at albummet “faldt på plads”, da bandet først havde fundet sig til rette i studiet. Bandet udvidede sin lyd, brugte mere tid med Date og tænkte mere over albummets produktion. Cunningham varierede sin trommelyd og eksperimenterede ved at bruge forskellige typer lilletrommer på næsten alle numre. Albummet blev rost for sin høj-bløde dynamik, flowet i numrene, Morenos usædvanlige vokal og Chengs og Cunninghams stærke rytmegruppe. Stephen Thomas Erlewines anmeldelse bemærkede, at “selv om de ikke har fængende riffs eller en fuldt udviklet lyd, tyder Around the Fur på, at de er ved at komme til deres ret”.
Around the Fur drev bandet til berømmelse på den alternative metalscene på grund af radio- og MTV-airplay for singlerne “My Own Summer (Shove It)” og “Be Quiet and Drive (Far Away)”. Around the Fur solgte 43.000 eksemplarer i den første uge efter udgivelsen og kom ind på Billboard 200 som nr. 29 (topplacering) og blev på hitlisterne i 17 uger. Bandet gik igen på turné og optrådte på Warped Tour (i USA, New Zealand og Australien), Pinkpop Festival, Roskilde Festival og Ozzfest samt udgav en live EP den 22. juni 1999. Around the Fur nåede derefter RIAA-guldstatus den 24. juni 1999 og platinastatus den 7. juni 2011. “My Own Summer (Shove It)” udkom på The Matrix: Music from the Motion Picture, der udkom 30. marts 1999.
White Pony (2000-2002)Edit
Den 20. juni 2000 udgav bandet deres tredje album, White Pony, der igen var produceret af Date og Deftones. Det blev indspillet i The Plant Recording Studios i Sausalito, Californien og i Larrabee Sound Studios i West Hollywood, Californien. Albummet debuterede som nr. 3 på den amerikanske Billboard-liste med et salg på 178.000 eksemplarer. Delgado, der nu var fuldtidsansat i bandet, tilføjede nye elementer til bandets musik. Den melankolske “Teenager”, for eksempel, var en afvigelse i stil og stemning, en “kærlighedssang”, ifølge Moreno. Programmeringsopgaverne blev varetaget af DJ Crook, en ven af Moreno (og bandkammerat i hans sideprojekt Team Sleep). “Passenger” var et samarbejde med sanger Maynard James Keenan fra Tool, og refrænet i “Knife Prty” var med vokal fra Rodleen Getsic. Moreno begyndte også at bidrage med yderligere guitararbejde.
Problemer med at afspille denne fil? Se mediehjælp.
Et interview med bandet i Alternative Press beskrev indspilningsprocessen af White Pony. Efter en pause fra turnéer brugte bandet fire måneder i studiet på at skrive og indspille det, hvilket var den længste tid, de hidtil havde afsat til et album. Moreno sagde, at størstedelen af denne tid blev brugt på at forsøge at skrive sange, og at skrivningen af “Change (In the House of Flies)” var det vendepunkt, hvor bandet begyndte at arbejde som en enhed. På trods af at bandet blev presset til at udgive albummet hurtigere, besluttede de at tage sig god tid. Cheng forklarede: “Vi følte ikke, at vi havde noget at tabe, så vi lavede den plade, som vi ville lave.” Moreno havde ikke et overordnet lyrisk tema i tankerne, men traf et bevidst valg om at bringe et element af fantasi ind i sine tekster: “Jeg sang stort set ikke om mig selv på denne plade. Jeg fandt på en masse historier og endda nogle dialoger. Jeg tog mig selv helt ud af det og skrev om andre ting”.
Anmeldingerne var generelt positive og kommenterede Morenos stigende raffinement som lyriker og gruppens eksperimentalisme. Allmusic’s anmeldelse sagde, at “Deftones gik blødt til værks, men på en imponerende måde, for at dreje rundt på sin karakteristiske punk-thrash-lyd”.
Albummet blev oprindeligt udgivet som en 11-sporsudgave, der begyndte med “Feiticeira” og sluttede med “Pink Maggit”, og som havde et gråt coverbillede. Et begrænset oplag på 50.000 sort-røde jewel case-versioner af White Pony blev udgivet i et begrænset oplag på 50.000 eksemplarer samtidig med et tolvte bonusnummer med titlen “The Boy’s Republic”. Senere udgav bandet “Back to School (Mini Maggit)”, en rap-influeret fortolkning af “Pink Maggit”. Sangen blev udgivet som single og inkluderet som det nye åbningsnummer på en genudgivelse af White Pony den 3. oktober 2000. Den nye udgivelse havde stadig “Pink Maggit” som det sidste nummer og havde et ændret hvidt cover. Bandet var ikke helt tilfreds med genudgivelsen af albummet og forhandlede om at få “Back to School” gjort tilgængelig som en gratis download for alle, der allerede havde købt det originale album. Moreno bemærkede, at “Alle har allerede downloadet vores plade, før den kom ud alligevel, ellers ville jeg have det lidt som om, “Mand, hvorfor lægger vi alle disse forskellige versioner af pladen ud?” Det er den bedste måde, hvorpå vi faktisk kan få denne sang ud til de folk, der allerede har købt pladen, gratis i princippet. Og hvis de vil købe pladen igen, er det cool”.
White Pony opnåede platinstatus den 17. juli 2002, solgte over 1,3 millioner eksemplarer i USA og indbragte bandet en Grammy Award for bedste metalpræstation for sangen “Elite” i 2001.
Deftones (2003-2005)Edit
Problemer med at afspille denne fil? Se mediehjælp.
Deftones begyndte arbejdet på deres fjerde album under arbejdstitlen Lovers. Med hensyn til albummets retning kommenterede Cheng: “Vi har bevist, at vi musikalsk kan gå i enhver retning, vi vil, og vi vil være ret tunge på dette album”. Moreno gennemgik vokaltræning som en sikkerhedsforanstaltning efter at have beskadiget sine stemmebånd alvorligt under bandets sommerturné i 2001. Bandet ombyggede deres øvelokale i Sacramento til et fuldt udstyret studie og indspillede det meste af albummet der for en ubetydelig pris. Bandet hentede Date ind til at hjælpe med produktionen og fik også input til musikalske arrangementer fra Greg Wells på flere af albummets numre. Bandet tilføjede senere mere materiale i Studio X i Seattle, Washington og i Larrabee Sound Studios. Alt i alt tog albummet 12 måneder og kostede ca. 2,5 millioner dollars at færdiggøre. Bandet fik en bøde af Maverick for at have overskredet deadlines.
I januar 2003 forlod Deftones studiet for at optræde med flere engangsshows i Australien og New Zealand som en del af den årlige Big Day Out-festival. Kort tid efter vendte bandet tilbage til studiet for at færdiggøre deres fjerde album. Det selvbetitlede Deftones blev udgivet den 20. maj 2003. Det kom ind på Billboard 200 som nr. 2 og solgte 167.000 eksemplarer i den første uge. Albummet forblev på Billboard Top 100 i ni uger, støttet af den første single, “Minerva”. Bandet optog en video til albummets anden single, “Hexagram”, hvor fans så bandet spille sangen i en indendørs skatepark i Simi Valley, Californien.
Anmeldingerne var overvejende positive og roste bandet for albummets progression og originalitet midt i den faldende kreativitet i moderne metal. Moreno blev citeret for at sige: “Det hele er på plade. Vi fortalte motherfuckers, at de ikke skulle sætte os i bås med nu metal, for når de bands går ned, vil vi ikke være sammen med dem”. I en anmeldelse af Deftones skrev Stephen Thomas Erlewine, at “Hexagram”, albummets åbner, “rammer hårdere end de nogensinde har gjort og afslører, hvor svampet Staind er, eller hvor tandløs Linkin Park er”. Han fortsatte dog også med at sige, at albummet “holder sig lidt for tæt på velkendt territorium”. The A.V. Club kaldte ligeledes albummet “mindre givende end sin forgænger, selv om dets højdepunkter rivaliserer med enhver anden i genren”.
Bandet udgav et kompilationsalbum med titlen B-Sides & Rarities den 4. oktober 2005. Cd’en indeholder forskellige B-sider og covers fra hele deres karriere, mens dvd’en indeholder behind-the-scenes-optagelser og bandets komplette videografi indtil da.
Saturday Night Wrist (2006-2007)Edit
I stedet for at arbejde sammen med Date, deres producer gennem mange år, besluttede Deftones sig for at indspille med Bob Ezrin på deres femte studiealbum. Cunningham sagde, at selv om gruppen nød at arbejde med Date, “på dette tidspunkt havde vi bare brug for at ændre tingene, og dette er helt klart en anden stil. At arbejde med ham sætter os bare fandeme på hovedet. Han giver den gas med pisken”. Efter at have indspillet alle de instrumentale dele til pladen besluttede Moreno at indspille sin vokal separat og færdiggjorde indspilningen af albummet med den tidligere Far-guitarist Shaun Lopez som producer. Ifølge et interview med Abe Cunningham var der spændinger involveret i indspilningen af Saturday Night Wrist, som var relateret til bandmedlemmernes personlige liv. Cunningham sammenlignede processen med at trække tænder ud.
Bandet udgav albummet, der fik titlen Saturday Night Wrist, den 31. oktober 2006. Det debuterede som nr. 10 på den amerikanske Billboard-liste med et salg på lidt over 76.000, hvilket var et betydeligt fald i forhold til salget i den første uge på deres to tidligere udgivelser. Albummets første single, “Hole in the Earth”, blev udgivet den 12. september 2006. Den blev senere præsenteret som downloadbart indhold til PlayStation 3- og Xbox 360-versionerne af Guitar Hero 3. “Mein” var albummets anden single, som blev udgivet den 9. marts 2007. Samarbejder på pladen omfatter Annie Hardy fra Giant Drag på sangen “Pink Cellphone” og Serj Tankian fra System of a Down på nummeret “Mein”.
Deftones brugte størstedelen af 2006 og 2007 på at turnere rundt i verden som støtte for albummet og optrådte i Nordamerika, Europa, Sydamerika, Japan og Australien. Bandet optrådte også på turnéer som Taste of Chaos, Family Values Tour og Soundwave Festival.
Eros-sessions og Chengs bilulykke (2008-2009)Rediger
I efteråret 2007 begyndte Deftones at skrive sange til det, der var planlagt til at blive deres sjette studiealbum, Eros. Moreno beskrev albummet som uortodoks og aggressivt. Optagelserne begyndte den 14. april 2008. Bandet vendte tilbage til at arbejde med Terry Date som producer på Eros.
Den 4. november 2008 blev Cheng alvorligt kvæstet i en bilulykke i Santa Clara, Californien. Som følge af de skader, han pådrog sig i ulykken, forblev han i en minimalt bevidst tilstand. Efter ulykken begyndte Chengs bandkammerater og hans mor, Jeanne, at bruge Deftones-bloggen til at skrive opdateringer om Chengs tilstand. Den 9. december 2008 blev det meddelt, at Cheng var blevet overført til et unavngivet hospital, der “specialiserer sig i pleje og håndtering af traumatiske og ikke-traumarelaterede hjerneskader.”
I slutningen af januar 2009 udsendte bandet en ny erklæring, hvori de oplyste, at “vores faldne kammerat endnu ikke har gjort væsentlige fremskridt”, og at en ven af bandet, Sergio Vega (tidligere Quicksand), ville tage over som bassist i Chengs fravær, som han havde gjort det midlertidigt i 1998. Den 5. april spillede bandet deres første koncert uden Cheng siden 1998 på Bamboozle Left-festivalen i Irvine, Californien.
Den 23. juni 2009 meddelte Deftones på deres officielle hjemmeside, at Eros ville blive forsinket på ubestemt tid, og sagde: “Da vi nærmede os færdiggørelsen af Eros, indså vi, at denne plade ikke bedst omfatter og repræsenterer, hvem vi er i øjeblikket som mennesker og som musikere. Og selv om disse sange vil se dagens lys på et tidspunkt, tog vi kollektivt den beslutning, at vi var nødt til at tage en ny tilgang, og med Chis tilstand tungt på vores tanker, mens vi gjorde det. Vi var nødt til at vende tilbage til studiet for at gøre det, vi følte var rigtigt kunstnerisk set”. De sagde også: “Beslutningen om at vente med at udgive Eros har intet at gøre med Chis tilstand eller noget i den forbindelse. Det var og er udelukkende en kreativ beslutning fra bandets side om at skrive, indspille og levere et fantastisk produkt”.
Korn-medlemmerne Brian “Head” Welch og Reginald “Fieldy” Arvizu har sammen med medlemmer af Sevendust, Slipknot og andre alternative metalbands indspillet og udgivet “A Song for Chi”, hvor overskuddet går til Cheng og hans familie. For at hjælpe med at samle penge ind til familien Cheng annoncerede bandet to velgørenhedsshows i Los Angeles i 2009.
En hjemmeside – One Love for Chi- blev lanceret af Deftones-fanen Gina Blackmore den 10. marts 2009, omkring fire måneder efter Chengs ulykke. Hjemmesiden fungerede som en platform for opdateringer og information om Chengs tilstand, samt som en auktionshjemmeside for genstande doneret af venner af bandet. Alle indtægter fra hjemmesiden blev doneret til hans familie, så de kunne give ham den bedst mulige lægehjælp.
Diamond Eyes (2010-2011)Edit
Deftones’ sjette album, Diamond Eyes, var oprindeligt planlagt til udgivelse den 27. april 2010; denne dato blev senere skubbet tilbage til den 18. maj. I marts blev det annonceret, at albummet var blevet lækket på internettet, og albummets udgivelsesdato blev som følge heraf rykket frem til den 4. maj. Den 23. februar 2010 blev albummets første single, “Rocket Skates”, stillet til rådighed til gratis download på www.gunsrazorsknives.com. Albummet er produceret af Nick Raskulinecz. I modsætning til Eros’ mørke og aggressive karakter tog bandet en mere optimistisk tilgang både tekstmæssigt og lydmæssigt på Diamond Eyes.
Den 15. marts debuterede Deftones med deres første radioklare single, “Diamond Eyes”. Både “Diamond Eyes” og “Rocket Skates” fik positive anmeldelser fra fans og kritikere, og mange sammenlignede de to singlers stil og lyd med materialet fra albummet Around the Fur.
Sammen med bands som Mastodon og Alice in Chains tog Deftones på turné i efteråret 2010 i USA og Canada. Turnéen blev kaldt Blackdiamondskye, en portmanteau af de tre banders seneste album (Black Gives Way to Blue, Diamond Eyes og Crack the Skye). Touren omfattede en serie af kunsttryk i begrænset oplag, der blev fremstillet af plakatkunstneren Jermaine Rogers, og som promoverede hvert enkelt show individuelt. Rogers har skabt størstedelen af Deftones’ koncertplakater og kunstværker siden slutningen af 1990’erne.
Den 16. april 2011 udgav bandet til ære for Record Store Day en LP med titlen Covers, der indeholdt flere covernumre, som bandet havde indspillet gennem årene, herunder “Drive” (oprindeligt af The Cars), “If Only Tonight We Could Sleep” (oprindeligt af The Cure) og “No Ordinary Love” (oprindeligt af Sade). Den 25. oktober udgav Deftones The Vinyl Collection 1995-2011 i et begrænset oplag på 1.000 eksemplarer.
Koi No Yokan og Chengs død (2012-2013)Rediger
Den 29. marts 2012 afslørede Carpenter i et interview på ESP Guitars’ YouTube-kanal, at bandet var i gang med en ny plade. Det blev rapporteret, at Raskulinecz ville vende tilbage for at producere deres endnu ikke navngivne syvende studiealbum.
Det blev også rapporteret, at bandet ville indspille flere B-sider til albummet, herunder et Elvis Presley-cover og muligvis et Earth, Wind, and Fire-cover. Det blev senere annonceret, at der ikke ville være nogen bonusnumre. Den 28. juli fremførte Deftones et helt nyt nummer med titlen “Rosemary” og debuterede også med et andet nummer med titlen “Roller Derby” (senere omdøbt til “Poltergeist”). Koi No Yokan blev annonceret den 30. august 2012 og udgivet den 12. november 2012 af Reprise Records.
Den 13. april 2013 døde Cheng på et hospital i sin hjemby Stockton, Californien, efter at være faldet i hjertestop, på trods af at han var kommet sig delvist og var vendt hjem. Der var gået mere end fire år siden hans ulykke i 2008. Moreno meddelte i maj, at albummet Eros, der blev lagt på hylden i 2008 efter Chengs ulykke, nu var mere sandsynligt, at det ville blive udgivet efter hans død.
I maj vandt Koi No Yokan Revolvers Golden Gods Award for årets album.
Gore (2014-2017)Rediger
I marts 2014, mens Moreno turnerede med sit sideprojekt Crosses, som støtte for deres selvbetitlede debutalbum, begyndte resten af Deftones at skrive på en opfølger til Koi No Yokan. Deftones har også tidligere rapporteret, at de havde til hensigt at indspille et nyt album enten i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015.
Den 13. april 2014, den første årsdag for Chengs død, udgav Deftones et nummer fra Eros med titlen “Smile” på YouTube, det første officielt udgivne materiale fra det længe glemte album. Videoen blev fjernet af Warner Music Group to dage senere på grund af krænkelse af ophavsretten, på trods af at nummeret var blevet uploadet af Moreno. Selv om nummeret igen er blevet gjort tilgængeligt, er det stadig den eneste optagelse, der er udgivet fra Eros-sessionerne til dato.
I slutningen af februar 2015, lige efter at bandet havde færdiggjort det nye albums trommespor, fortalte Moreno til Rolling Stone, at Deftones havde skrevet 16 sange under albummets sessioner. Han beskrev albummet som “en lidt mere hovedrystende plade” end det foregående album. Den 15. maj 2015 blev Moreno interviewet af Kerrang! om det nye album, som han beskrev som havende “en masse forskellige stemninger”. Han forklarede endvidere, at det ikke var en “glad plade”, men heller ikke “en helt vred plade”. På trods af rapporter om Carpenters indledende problemer med at komme ind i følelsen af albummet, har bandmedlemmerne bemærket albummets tydelige samarbejdskarakter. Vega brugte en seks-strenget bas, da han indspillede det nye materiale, hvilket var med til at skubbe bandet ind på et nyt lydmæssigt område. Efter at have produceret deres to tidligere plader med Raskulinecz arbejdede Deftones sammen med Matt Hyde, som havde været indspilningstekniker på Koi No Yokan.
Albummet blev skubbet flere gange tilbage fra den oprindeligt planlagte udgivelsesdato i september 2015. Den 4. februar 2016 udgav bandet den første single fra Gore, med titlen “Prayers / Triangles”. “Doomed User” og “Hearts / Wires” blev også gjort tilgængelige forud for albummets udgivelse, henholdsvis den 16. marts og den 3. april. Gore blev officielt udgivet den 8. april 2016. Den anden officielle single, “Phantom Bride”, blev udgivet den 7. juni. Sangen indeholdt en guitarsolo af Alice in Chains-guitaristen Jerry Cantrell; dette anses for at være usædvanligt for en Deftones-sang.
Ohms and Black Stallion (2017-nutid)Rediger
I 2017 afslørede Chino Moreno, at Deftones var begyndt at skrive materiale til deres niende studiealbum, som han erklærede, at han håbede ville udkomme engang i 2019. Chino fortsatte med at erklære, at bandet ville gå i en anden retning end de havde gjort på Gore, og at han ville tage et skridt tilbage fra at lede sangskrivningen for at give Stephen Carpenter og Abe Cunningham mulighed for at være mere involveret i materialet på det nye album. I maj 2018 blev Moreno igen spurgt om det nye materiale, og han udtalte, at sangene var “betydeligt tungere” end dem på Gore. Samme måned indledte Deftones en sydamerikansk turné med support fra Quicksand og Deadly Apples.
I april 2020 meddelte Deftones, at de var i gang med at mixe deres nye album. Under optagelserne, som angiveligt fandt sted i Los Angeles, genforenede bandet Terry Date som producer på albummet, hvilket gjorde det til første gang Deftones arbejdede sammen med ham siden det uudgivne Eros-album i 2008. Den 19. august 2020 teasede bandet udgivelsesdatoen og titlen på deres kommende niende studiealbum. En dag senere annoncerede bandet officielt titlen på albummet, Ohms, der skal udkomme den 25. september 2020. Samtidig afslørede bandet selve albummet, albumcoveret, tracklisten og udgivelsesdatoen. Titelnummeret fungerer som den første single og blev udgivet den 21. august. Den 17. september 2020 udgav bandet den anden single fra albummet, “Genesis”. Den 22. september annoncerede bandet deres “Adopt-a-Dot”-kampagne, hvor fans digitalt kunne sponsorere en prik fra Ohms albumcoveret via en velgørende donation.
I oktober 2020 annoncerede bandet officielt en 20-års jubilæums genudgivelse af White Pony, der skulle udkomme i december samme år. Genudgivelsen blev pakket sammen med Black Stallion, et ledsagende remixalbum med kunstnere som Mike Shinoda, DJ Shadow og Robert Smith fra The Cure.