Del I
Sigtet med dette skrift er at hjælpe med at definere Carlson Gracie Jiu-Jitsu-stilen sammenlignet med Helio Gracie’s tilgang. Som en erfaren jiu-jitsu elev fra begge skoler på tankegangen, vil jeg gerne udtrykke mine observationer af Carlson’s tilgang og Helio’s tilgang. Begge stilarter påvirker mine undervisningsmetoder den dag i dag, og i slutningen af denne analyse vil jeg gerne udvælge et par historiske jiu-jitsu-kæmpere, som er de bedste repræsentanter for Carlson Gracie-stilen.
Da jeg begyndte med brasiliansk jiu-jitsu, var internettet lige begyndt, og Carlson Gracie Jiu-Jitsu var det første medlem af Gracie-familien på internettet! Det var virkelig sjovt, fordi læreren i 10. klasse underviste os om internettet i forretningsklassen i 10. klasse. Sammenhængen var: Dette er internettet og fordelene ved det. I slutningen af timen lod læreren mig slå op på brasiliansk Jiu-Jitsu, og Carlson Gracie Jiu-Jitsu var den første på nettet. Jeg kan stadig den dag i dag huske bulldog-logoet på computerskærmen. Min jiu-jitsu-undervisning og min begyndelse dengang var på en Gracie Jiu-Jitsu Academy affiliate i Philadelphia, Pennsylvania. I 1995 var Steve Maxwell en af de første instruktører i hele staten Pennsylvania, der underviste i Jiu-Jitsu i brasiliansk stil, og han var en af en håndfuld instruktører på den amerikanske østkyst, der også underviste i denne stil. På det tidspunkt var Relson Gracie på Maxercise Sports & Fitness hver anden måned for at undervise os i Gracie Jiu-Jitsu. Vi lærte den ægte Gracie Jiu-Jitsu af Helio Gracies anden søn, når Relson kom til byen; desuden tog Steve altid til Torrance, Californien, for at besøge Gracie Jiu-Jitsu Academy for at lære af Rorion Gracie og Royce Gracie.
Min første tur til Californien var, da jeg gik i 11. klasse i sommermånederne. Formålet var kun at træne Gracie Jiu-Jitsu med Royce Gracie i en periode på to uger. I mit sidste år gik jeg i skole for at tage to timer hver dag: Filosofi og engelsk, fordi jeg havde opnået alle mine point for at få min studentereksamen. Jeg tror også, at jeg skulle have idrætsundervisning en gang om ugen. Hver dag tog jeg mine to timer om morgenen, og ved frokosttid var jeg i Philadelphia og trænede Gracie Jiu-Jitsu på mit arbejdsstudie. Sikke et sidste år det var? Da jeg blev mere erfaren i Jiu-Jitsu, rejste jeg samme år til Hawaii for at deltage i en konkurrence og lære på Relson Gracie’s akademi. Jeg blev udsat for mange forskellige stilarter inden for brasiliansk Jiu-Jitsu på dette tidspunkt. I de brasilianske Jiu-Jitsu-magasiner fra Brasilien så jeg altid Carlson Gracie Jiu-Jitsu-kæmpere. Min favorit at se på VHS-bånd var verdensmesteren Amaury Bitetti i 1996 og 1997 i den absolutte division med sort bælte i 1996 og 1997. Amaury var et monster på måtterne. Hans fysik var muskuløs som Rickson Gracie’s på tv. I magasinerne kæmpede Amaury vale tudo kampe og havde Bad Boy Sponsorerne på sin gi. Han var en hård fyr, som jeg syntes repræsenterede Carlson Gracie Academy godt!
Amaury Bitetti
Det var ingen overraskelse for mig, at da Carlson Gracie Team fighterne begyndte at kæmpe på Pay-Per-View kampe på Extreme Fighting Championship 1, 2 og 3 og på de gamle “In Action” bånd, at de var mere aggressive sammenlignet med Royce Gracie’s eksempel i Ultimate Fighting Champion. Som elev lærte jeg om Gracie Jiu-Jitsu-stilen; at være selvkontrolleret, tålmodig, at bruge teknik, løftestang og strategi. Dette var tilgangen i Helio Gracie Jiu-Jitsu-systemet. Da jeg lærte direkte af Helio, Rorion og Royce Gracie efter gymnasiet, da jeg flyttede til Californien på en enkeltbillet og 1000 dollars i lommen, i over to år i Gracie Jiu-Jitsu instruktørprogrammet: Jeg reviderede mine grundlæggende færdigheder i Gracie Jiu-Jitsu. 6 dage om ugen skulle jeg lære Helio Gracie’s undervisningsmetoder. Jeg trænede detaljer i anvendelsen af at vente på at min modstander laver en fejl, så jeg kunne bruge timing til at overvinde mine kampe. Og ved afslutningen af min træning på Gracie Jiu-Jitsu Academy i Torrance og i løbet af denne periode fem år i træning af Gracie Jiu-Jitsu siden jeg startede, vejede jeg 140 lbs og fik mit lilla bælte fra Relson Gracie. Men lige før jeg nåede FAIXA ROXA-niveauet, tog jeg til Brasilien for at deltage i verdensmesterskabet som 4. grads blå bælte. Jeg var klar til at lære om Jiu-Jitsu, som det blev praktiseret i Rio de Janeiro!
PART II
Ankomsten til Brasilien og træningen på akademierne var et lager til al den træning, jeg havde modtaget indtil dette punkt i min rejse. Første gang jeg rullede med et sortbælte på en af skolerne, kiggede han på mig og spurgte, hvad jeg ventede på, når vi var i en stilling. Han var i 100 kilos position oven på mig, og jeg gjorde præcis som jeg havde lært: At vente på min åbning og time den enkle flugt. Da sortbæltet kiggede på mig og sagde, at jeg skulle bevæge mig, begyndte jeg at forstå, hvilken type brasiliansk jiu-jitsu jeg ville møde ved verdensmesterskaberne om få uger. Der ville være en tidsgrænse, og dette ur skulle få indflydelse på, hvordan jeg ville træne de næste mange år på akademiet, når jeg kom tilbage til USA.
Jeg vendte to år senere tilbage til Rio for at træne med Saulo Ribeiro (en flerdobbelt verdensmester & Royler Gracie Black Belt) i over en måned på lilla bælte-niveau. Det var i løbet af denne tid jeg ville træne konkurrencestilen i brasiliansk Jiu-Jitsu og den tankegang, der ville følge med det meget dybere. Jeg gik væk fra al denne erfaring ved blot at være i stand til at undervise og praktisere begge tankeskoler. Og det var på dette tidspunkt, at jeg ville foretage skiftet og rejse til San Diego, Californien for at begynde min formelle undervisning under Prof. Rodrigo Medeiros fra Carlson Gracie Team og medstifter af BJJ Revolution Team. Min træning havde bragt mig til Carlson Gracie Jiu-Jitsu-stilen, og jeg var spændt på at se, hvad det hele handlede om!
Jeg begyndte at træne på PB Fight Center i San Diego, Californien i 2004 over en tre måneders periode under Prof. Rodrigo Medeiros. Min træning på dette Carlson Gracie akademi kom efter forslag fra min veninde Rose Gracie, som havde overtalt mig til at vende tilbage til Californien efter en fireårig periode, fordi jeg studerede til min bachelorgrad på West Chester University of Pennsylvania. Rose sagde til mig, at jeg skulle tage til San Diego og træne med Medeiros, og jeg var meget glad for, at jeg gjorde det, for jeg havde en periode på tre måneder til at træne, inden jeg afsluttede mit sidste kursus på college i efteråret.
Det var ikke nogen nem opgave at gå ind på et nyt akademi og hold med et brunt bælte på. Jeg havde haft dette brune bælte i over tre år på mit hold i Philadelphia, Pennsylvania; men dette var et nyt sted med nye øjne, der kiggede på mig som et mål. Jeg tog godt imod udfordringen. Meget hurtigt fandt jeg min plads på holdet, og der var mange aftener, hvor andre jiu-jitsu-kæmpere og brydere kom ind på akademiet for at forsøge at slå alle i lokalet. Det var de sjove aftener, der mindede mig om mine dage med det blå bælte, hvor der om lørdagen var grappling-udfordringskampe. Ikke desto mindre havde de brydere og drop-in jiu-jitsu-fyre, der ønskede at træne hårdt, det svært i løbet af disse sommeraftener. Jeg lagde mine bidrag for til sidst at komme med på holdet på den rigtige måde!
Under morgentræningerne havde jeg den mest matte tid med Prof. Rodrigo Medeiros. Vi trænede og snakkede bagefter om jiu-jitsu i Brasilien med Carlson Gracie Team – The Champion Factory! Det var min opfattelse, at Carlson Gracie Team var det bedste jiu-jitsu-team i begyndelsen af 1990’erne. Jeg ville gerne vide hvad hemmeligheden bag den store succes var i hvordan Carlson Gracie producerede mange af de bedste jiu-jitsu kæmpere som f.eks: Amaury Bitetti, De La Riva, Alan Goes, Murilo Bustamante, Mario (The Zen Machine) Sperry, Carlo Barreto, Wallid Ismail, Ricardo Liborio, Roberto Duarte, Rey Diogo, Cassio Cardoso, Carlson Gracie Jr, Marcelo Alonso, Bolao, Maneco, Clovis, Crezio Chaves, Julio “Foca” Fernandez, Marcos Soares, Conan, Rosadao, Rinald Santos, Parrupinha, Toco, Renato Tavares, Ricardo Arona, Paulao Filho, Rodrigo Minotauro, Rogerio Minotauro, Braulio Cassalared, Vitor Belfort og andre store kæmpere! Prof. Medeiros ville tale om at skabe et konkurrenceholdsmiljø og om interne kampe for de to bedste deltagere i vægtklassen, som skal repræsentere Carlson Gracie Teamet ved den næste turnering. Rodrigo fortalte mig om, hvordan Carlson Gracie Jiu-Jitsu-stilen var “kriger”-jiu-jitsu. Konstant bevægelse, pres og skabelse af muligheder i stedet for at vente på, at der sker en fejl, var principper, der skulle omsættes til praksis. Med al min baggrundserfaring indtil da fandt jeg denne tilgang effektiv til konkurrencer, og til sidst i slutningen af sommeren spurgte Prof. Rodrigo Medeiros mig, om jeg ville være med på holdet. Oprindeligt afslog jeg kun med den begrundelse, at jeg ønskede at vende tilbage til Philadelphia for at gøre universitetet færdigt og se, om noget af politikken der havde lagt sig.
Da jeg vendte tilbage til Philly, fandt jeg det trist at se, at alle mine gamle holdkammerater havde åbnet nye akademier under forskellige hold. Min oprindelige jiu-jitsu-lærer Steve Maxwell underviste ikke længere regelmæssigt i jiu-jitsu, da hans forpligtelser til personlig træning rundt om i verden kaldte på ham. Jeg følte, at jeg kun var seniorelev på et uddøende akademi. Efter min eksamen blev jeg bedt om at starte mit eget jiu-jitsu-program lokalt i Pennsylvania, hvor jeg boede. Dette var min mulighed for at tilknytte mig et nyt hold. Jeg husker, at jeg talte med Royce Gracie om det over telefonen, og han spurgte mig, om jeg ville være med i hans nye forening. Jeg sagde blot, at jeg var beæret over, at han lod mig gøre det; men Rodrigo og hans elever tog sig virkelig godt af mig i løbet af sommeren. Desuden havde Rodrigo allerede spurgt mig om jeg ville være med på hans hold. Royce ønskede mig held og lykke, og at hvis dette var min beslutning, gav han mig sin velsignelse. I 2004 blev jeg medlem af BJJ Revolution-holdet under Rodrigo Medeiros. To år senere og efter næsten 12 års træning af jiu-jitsu, blev jeg gradueret til sortbælte. Den dag fortalte Rodrigo rummet af elever, at jeg havde sluttet mig til holdet på den rigtige måde!
Del III
Jeg nyder at forstå principperne for at undervise jiu-jitsu-elever og sammenligne pensum fra begge skoler, når det kommer til emnet Helio Gracie Jiu-Jitsu X Carlson Gracie Jiu-Jitsu. For nylig bad jeg en Nova Geração Black Belt om at definere Carlson Gracie Jiu-Jitsu. Her er hvordan det foregik sådan her:
Always smash and pass the guard…haha…Det er lidt kompliceret, fordi jeg så en anden Carlson Gracie. Jeg så ikke dengang. Hvad jeg forstår ved det er: Han prøvede altid at vise alle de hemmeligheder, som Gracie’erne plejede at skjule. Carlson satte ikke-Gracies til at slå alle, og for ham var det virkelig vigtigt, at konkurrenceholdet var vigtigt. Dengang var det virkelig svært at få bælter fra ham. Det tog nogle fyre 7, 8 og 9 år at få det blå bælte. Om stil … Jeg ved, at fyrene derfra er guardpassere Liborio, Murilo, Wallid, Sperry …
Jeg er nødt til at nævne, at i den sommer, jeg tilbragte en Rodrigo Medeiros’ akademi, blev jeg altid trænet i at komme op fra ryggen og passere guard. Min instruktion gik på at blive en topkæmper med stærke evner til at passere guarden og bedre kondition.”
Carlson Gracie er blevet sagt, at han var den første Gracie, der underviste den fulde række af Jiu-Jitsu-teknikker til elever uden for Gracie-familien. Jeg kan ikke komme i tanke om en bedre måde at definere den gamle skole Carlson Gracie Jiu-Jitsu stil på end at høre det fra hans mund. Nedenfor er et interview taget og oversat af O TATAME Magazine før Carlson Gracie’s død:
O TATAME Magazine: Interview with C a r l s o n G r a c i e.
“L i v i n g L e g e n d”
Translated by: T a t i a n a S a n t o s (Asst. to Mr. C a r l s o n G r a c i e)
T: Hvordan er forholdet til din familie? Hvad synes du om de beskyldninger, som Reylson har fremsat mod dig?
CG: Reylson er mentalt retarderet, sindssyg og burde være på et sindssygehospital. Jeg har ingen svar til en famigerado (røvhul, ballademager). Om resten af familien, alt er fint lige nu. Selv om der er små ting, som jeg ikke er enig i. Men i ringen er jeg ligeglad. Min Jiu-Jitsu er helt anderledes end deres, min teknik har intet med “Gracie Jiu-Jitsu” at gøre. JEG ER CARLSON GRACIE, og sådan er det også i ringen. Hvem der end dukker op på vejen ind, bliver nødt til at kæmpe mod mine kæmpere.
T: Hvad er årsagen til din uenighed med Helio Gracie?
CG: Jeg har intet imod ham, det eneste problem er, at han går rundt og fortæller løgne, forstår du, hvad jeg mener? Han går rundt og siger, at hans sønner er de største & bedste kæmpere i verden, og at de har opdaget uovervindeligheden. Hans elever taber alt her i Brasilien. OK, Royce klarede sig godt i USA. Han slog alle der, men ingen vidste noget dengang. Her i Brasilien har jeg aldrig set Royce vinde ET mesterskab. Han tabte til alle. Han tabte til De La Riva, som var så meget mindre end ham. Han tabte til Paschoal. Han er en god fighter, men han har aldrig vundet noget her. Han er ikke dette “fænomen”, som de taler om.
T: Og Rorion? Hvordan er dit forhold til ham nu om dage?
CG: Problemet med ham er, at han har beskyttet navnet “Gracie Jiu-Jitsu” som varemærke i USA, men han vil ikke forhindre mig i at bruge “Carlson Gracie”. Som jeg sagde, vil jeg ikke have noget at gøre med “Gracie Jiu-Jitsu”. Jeg er “Carlson Gracie Jiu-Jitsu” . I dag er “Gracie Jiu-Jitsu” gammelt. De siger, at styrke ikke tæller, men det gør den. Måske ville det ikke gøre nogen forskel, hvis modstanderen ikke vidste noget. Hvis modstanderen ved noget, så begynder styrken at tælle. Carlson Gracie Jiu-Jitsu er en kombination. Det er udholdenhed, teknik osv.
(Prof. Sergio “Bolao” De Souza går til en armlås) Carlson Gracie Team
Jeg overlader det til dig at tænke over forskellene mellem Helio Gracie’s Jiu-Jitsu vers Carlson Gracie’s Jiu-Jitsu. I starten sagde jeg også, at jeg ville liste den bedste repræsentant for Carlson Gracie stilen. Ud fra hvad jeg har forstået om Carlson Gracie akademiets historie i Brasilien og efter at have set mange års turneringsoptagelser, vælger jeg Prof. Sergio “Bolao” De Souza! Du vælger din, og husk at respektere begge tankeskoler, mens du udvikler en tredje: Dit eget udtryk!
Mine bedste,
Prof. Tony Pacenski
2nd Degree Black Belt
BJJ Revolution Team