iTunes-brugere kan abonnere på denne podcast 
Jeg er sikker på, at du ved, at en hypokondriker er en person, der forestiller sig, at de har et væld af medicinske problemer, når de i virkeligheden er helt raske. De lider af hypokondri.
I henhold til Oxford English Dictionary er denne betydning udviklet på engelsk fra et ord, som vi fik fra latin, og som latin igen lånte fra græsk.
Hypochondria lyder som et fancy medicinsk ord, og derfor er det passende, at det ikke kom til engelsk fra fransk for 1000 år siden, men i stedet direkte fra latin for mere end 400 år siden, da renæssancens lærde trak gammel visdom tilbage i dagens lys, i hvert fald til europæisk viden.
Da engelske akademikere først tog ordet hypochondria til sig, var betydningen ikke om indbildte medicinske tilstande. De græske rødder af ordet kan brydes i to hypo og chondria. Hypo er det modsatte af hyper, så mens noget, der er hyper, er over, er noget, der er hypo, under.
Det er derfor, man får en indsprøjtning med en hypodermisk nål, den går ind under huden.
Den chondira del af hypochondria betyder “brusk”.”
Så hypochondria betød i virkeligheden det bløde væv og de organer, der ligger under dine ribben og brystbenet.
For flere hundrede år siden og nogle gange også nu, når folk gik til deres læge med uspecificerede maveproblemer, smerter og klager, kunne lægen ofte ikke afgøre, hvad problemet var. Så det var sådan, at disse bløde væv og organer fik skylden for uspecificerede helbredsproblemer, og problemerne fik navnet på den pågældende kropsregion.
Du kan være sikker på, at smerterne og truslen mod helbredet i mange tilfælde var reelle, og at det var den primitive læges uvidenhed, der gjorde problemerne ukendte og generaliserede under hypokondri-betegnelsen.
Men med tiden skiftede ordets betydning, så det kom til at betyde ikke en sygdom, som lægen ikke havde noget andet navn for, men en sygdom, som lægen faktisk ikke troede, at der var.
I slutningen af 1700-tallet var der en læge ved navn John Moore, som var en skarp iagttager af den menneskelige natur. Vi ved, at han var en skarp iagttager, fordi han også var forfatter.
Han var overbevist om, at to tredjedele af en læges honorar blev genereret ud fra imaginære klager. Han fortæller historien om en forretningsmand, der var taget til byen Bath på grund af de sundhedsfremmende egenskaber ved dens varme kilder og derefter var på vej til Bristol for at se, om de kunne gøre ham mere rask.
Han bad sin læge i Bath om at skrive et notat til den læge, forretningsmanden nåede at skræmme op i Bristol, for at bringe den nye læge på banen i sagen. Han tog af sted mod Bristol. Efter et stykke tid blev han nysgerrig på, hvad hans læge kunne have sagt til den kommende læge.
Jeg gætter på, at forretningsmanden var nok af en hypokonder, til at han ønskede at få en mere præcis forståelse af alle sine lidelser.
Hvertfald åbner han kuverten adresseret til den nye læge og læser
“Dear Sir. Overbringeren er en fed tøjmand fra Wiltshire. Gør det bedste ud af ham.”
Fem dage om ugen producerer Charles Hodgson Podictionary – podcasten for ordelskere, torsdagsafsnittene her på OUPblog. Han er også forfatter til Carnal Knowledge – A Navel Gazer’s Dictionary of Anatomy, Etymology, and Trivia samt lydbogen Global Wording – The Fascinating Story of the Evolution of English Udgivet i denne uge.