Foto af Glenn Carstens-Peters på Unsplash
Når du tilføjer kort til Anki (eller et andet system med spredte gentagelser), vil du ofte få brug for at håndtere lister. I spaced repetition-fællesskabet kaldes disse undertiden for “Sets” (se Anki Essentials, kapitel 7, “De 20 regler”).
For eksempel er her et afsnit fra en bog, jeg er i gang med at læse, The Art of Doing Science and Engineering af Richard Hamming, hvor han opsummerer de vigtigste fordele ved computere i forhold til mennesker:
“Folk er sikre på, at maskinen aldrig kan konkurrere, idet de ignorerer alle de fordele, som maskinerne har … Disse er: økonomi, hastighed, nøjagtighed, pålidelighed, hurtig kontrol, frihed fra kedsomhed, båndbredde ind og ud, let omskoling, fjendtlige miljøer og personaleproblemer.”
Dette er en frustrerende passage, fordi den er fyldt med værdifulde oplysninger, men svær at omsætte til flashcards.
En nem fremgangsmåde er at cloze slette hver enkelt mulighed, og derefter cloze slette hele listen for at sikre, at man kan huske det hele. Selv om dette gør kortene nemme at lave, vil du støde på disse problemer, når du gennemgår dem:
- Det er meget at læse, og du skal læse hver enkelt mulighed for at vide, hvad den manglende er.
- Det er svært at huske. Selv hvis du laver individuelle cloze-sletninger for hvert punkt, vil du stadig være meget tilbøjelig til at dumpe i det spørgsmål, hvor du skal huske hele listen. Desuden er mange lister (herunder eksemplet ovenfor), er åbne og ikke nødvendigvis udtømmende. Så når det er tid til at gennemgå, er du ikke helt sikker på, hvad der er på listen, og du kan opregne ting, der er “korrekte”, men som bare ikke er med på den pågældende liste.
- Det er i strid med en grundlæggende regel for oprettelse af flashcard. “Minimum Information Principle” siger, at dine spørgsmål og svar skal være så enkle som muligt. Et stort antal enkle kort er langt mere effektivt at huske end et lille antal store, krævende og besværlige kort.
- Det er svært at bedømme sig selv. Hvordan vurderer du din præstation, når du får 9 ud af de 10 svar på listen rigtige? Dår du dig selv, hvis du kun har ét svar forkert?
Så, hvad er vores muligheder for at håndtere disse irriterende lister?
Break it Down
Først skal du spørge dig selv: Har jeg virkelig brug for at lære listen udenad? Har du virkelig brug for at kunne spytte listen over computeres fordele i forhold til mennesker ud uden at overse nogen af punkterne? Sandsynligvis ikke.
Spørg derefter dig selv: Hvad vil jeg egentlig have ud af denne liste? I mit eksempel ønsker jeg, at fordele ved computere i forhold til mennesker skal dukke op i mit hoved, når tiden er inde til det. Når jeg f.eks. arbejder med en proces på arbejdet, som er gentagende, rutinepræget og kræver nøjagtighed, vil jeg gerne genkende computerskripter som en god løsning.
Så jeg ville slet ikke Ankify denne specifikke liste. I stedet ville jeg kigge i kilden for at Ankify materiale med fokus på hvert enkelt punkt. Jeg kunne f.eks. tilføje specifikke spørgsmål om de relative omkostninger ved edb sammenlignet med manuel indsats, eller detaljer om hastigheden af edb sammenlignet med håndberegninger. Ved at gøre dette vil man få en dybere forståelse af computerens fordele i forhold til mennesker. Det vil sandsynligvis også øge sandsynligheden for, at jeg kan huske hele listen på én gang (selv om det er usandsynligt, at jeg får brug for det).
Du kan også opdele lister i underkategorier og derefter tilføje disse mindre lister til spaced repetition. Tilstræb, at hver underkategori har 1-2 emner.
Tag fordel af den særlige listestruktur
I nogle tilfælde kan du drage fordel af den iboende struktur i en liste for at bryde flashcardet ned. Din liste kan f.eks. have en særlig form for et “1-n-forhold”, som diskuteret i denne tråd .
En 1-n-relation forstås bedst ved et eksempel. Lad os antage, at du ønsker at huske provinserne i Canada. Denne liste har den særlige egenskab, at hver provins på listen er forbundet med ét og kun ét land (dvs. 1 land – n provinser). Med lister som denne kan du tilføje spørgsmål som “Hvilket land tilhører provinsen Manitoba?”, “Hvilket land tilhører provinsen Alberta?” osv. Dette mislykkes naturligvis, hvis der er en provins i et andet land med samme navn (det ville betyde, at der ikke er tale om et 1-n-forhold), men du forstår pointen.
Tomlæg listen til en opregning
Et af problemerne med eksempellisten over computerfordele er, at rækkefølgen af punkterne ikke har nogen betydning. Der er ingen grund til, at “personaleproblemer” skulle stå sidst i stedet for først. Det gør det langt sværere at huske den, fordi det bare er en masse tilsyneladende tilfældige punkter.
Enumerationer er ordnede lister. Selv om de stadig kan være svære at huske, har de i det mindste en vis struktur, som din hjerne kan hægte sig på. Du bør altid forsøge at omdanne din liste til en opregning, hvis den ikke allerede er det.
I sidste ende vil din rækkefølge selv indeholde nyttig viden. Du kunne f.eks. opstille en liste over fordelene ved computere i forhold til mennesker, fra de vigtigste til de mindst vigtige ifølge forfatteren.
Der er mange andre muligheder for at omdanne lister til opremsninger, afhængigt af hvad du forsøger at huske, f.eks. kronologisk rækkefølge, kropsområde, størrelse, popularitet, befolkning osv. Hvis du ikke kan finde en meningsfuld rækkefølge, kan du altid opregne emnerne alfabetisk.
Enumereringer er en gratis frokost, fordi de gør listen lettere at huske og giver bonusviden om materialet. Ville det f.eks. ikke være meget bedre at kende rækkefølgen af planeterne i solsystemet fra tættest på solen til længst væk, i stedet for blot at kende de enkelte planeter?
Brug Cloze Overlapper
Når du har lavet noget om til en opregning. Hvordan skal du udforme dine gentagelser?
En mulighed er at lave en cloze-sletning pr. element i listen. Tag f.eks. listen (a, b, c, d, e, f). Dine cloze-sletninger er så (, b, c, d, e, f), (a, , c, d, e, f), (a, b, , d, e, f) osv.
Jeg har gjort dette mange gange tidligere, og selv om jeg normalt kan besvare spørgsmålene hurtigt og præcist, har jeg svært ved at fastholde oplysningerne. Når jeg bliver bedt om at gengive hele listen, fejler jeg. Det skyldes, at spørgsmålene er for nemme – at fjerne kun et enkelt punkt giver alt for meget kontekst.
Selv indtil for nylig troede jeg, at dette var den bedste løsning. Så stødte jeg på den “overlappende cloze”: tætte sletninger på enkelte punkter i listen, men med kun en lille mængde kontekst givet. F.eks. noget i denne retning: (, …, …, …, …, …), (a, , …, …, …, …), (…, b, , …, …, …), osv.
Det er faktisk ret smertefuldt at oprette overlappende clozes i vanilla Anki. Heldigvis findes der en tilføjelse til dette: Cloze Overlapper. Denne video af Glutanimate, forfatteren af tilføjelsesprogrammet, giver en oversigt over problemer med lister i og illustrerer, hvordan man bruger tilføjelsesprogrammet (sidebemærkning: forfatteren er udvikleren af et andet godt tilføjelsesprogram, image occlusion enhanced). Jeg har ikke prøvet Cloze Overlapper endnu, så jeg kan ikke fuldt ud stå inde for teknikken eller add-on’et, men det ser ud til at være højt anset i spaced repetition-fællesskabet.
Brug mnemoteknikker
Med lidt øvelse kan mnemoteknikker hjælpe dig med at opnå utrolige hukommelsespræstationer. Mange er nemme at lære. Selv hvis du studerer disse teknikker en lille smule, kan det give store gevinster for din hukommelse.
Den teknik, jeg nok bruger mest, er linkmetoden. Et flashcard, som jeg har om computernetværk, beder mig f.eks. om at huske de vigtigste typer af fejl i datalink-laget. Jeg tilføjede det som en uordnet liste: frame errors, drops, collisions og overruns.
Det er faktisk et ret dårligt kort, men jeg har ikke haft store problemer med at huske det på grund af den mnemoteknik, jeg har brugt:
- Jeg tænker på Link (fra Zelda) med en trøje, hvor der står ERROR på (dataLINK layer ERRORS).
- Så forestiller jeg mig, at han tager nogle briller på (frame errors)
- Link kaster brillerne ned på jorden (drops)
- En kæmpe lastbil rammer Link (kollisioner)
- Til sidst kører lastbilen over brillerne, der ligger på jorden (overruns)
Det lyder fjollet, men det virker. Vores hjerne er ekstremt god til at fastholde billeder.
Jeg er på ingen måde ekspert i disse teknikker, men jeg har fundet ud af, at det hjælper meget at lære en lille smule. Hvis du går dybere, er jeg sikker på, at du vil se endnu større fordele. Andre nyttige hukommelsessystemer omfatter peg og Method of Loci.
Hvis du bruger en mnemoteknik til en liste i dit spaced repetitionssystem, skal du sørge for at tilføje flashcards for at huske selve mnemoteknikken.
Slutning
Undgå lister, hvis du kan, men hvis du er nødt til det, så prøv at opdele dem i underkategorier, sørg for, at de er ordnet (helst med en relevant betydning for rækkefølgen), brug cloze-overlapning til at gennemføre oversigterne og begrænse konteksten, og brug mnemoteknikker. Tilsammen vil dette give dig et solidt arsenal til at fastholde lister i hukommelsen uden megen smerte.
Ressourcer
- Cloze Overlapper og instruktionsvideo.
- Glutanimates algoritme til håndtering af lister
- Reddit-diskussion om håndtering af lister, med fremragende kommentar fra Glutanimate
- En anden nyttig Reddit-diskussion på r/medicalschool
For at modtage indhold som dette ugentligt i din indbakke, tilmeld dig mit nyhedsbrev om spaced repetition, som indeholder de seneste nyheder, tips og idéer om spaced repetition, brug af læringsværktøjer som Anki og forbedring af din læringsproduktivitet.